Flåt – alt om flåter og flåtbid

Her finder du alle relevante informationer om flåter og flåtbid.

Hvis du vil vide hvordan du fjerner flåter fra dyr, som hund og kat, så skal du læse denne underside.

Hvis du vil vide hvordan du fjerner flåter fra mennesker, så skal du læse denne underside.

Køb produkter mod flåter

Flåttang

Flåttang til at fjerne flåter og tæger

Flåtspray

Spray mod flåter

Flåtfjerner

Kort til at fjerne flåter

Brækjern

Brækjern til at fjerne flåter

Du har nok hørt om flåter. Du har måske endda selv haft den tvivlsomme fornøjelse at lægge krop til den lille nærgående mides blodsugende adfærd. Du har nok også hørt en del om, at det er vigtigt at trække flåten ud af din hud igen, og at det kan være særdeles farligt ikke at få det gjort i tide.

Hvad er flåten egentlig for et dyr? Hvorfor har det brug for blod fra mennesker? Hvor lever de? Hvornår er det højsæson for flåter? Hvad skal du gøre, hvis du bliver bidt af en flåt? Hvor hyppigt sker der en infektion i forbindelse med et flåtbid? Og hvorfor kan det være farligt at få et flåtbid?

Disse og mange andre spørgsmål, der er relateret til flåten og dens generende bid kan du få svar på i denne tekst. Du kan også finde svar på, hvordan du skal forholde dig, hvis du skulle være så uheldig at blive bidt af en flåt.

Hvad er en flåt?

En skovflåt eller en Ixodes ricinus er en lille mide. Umiddelbart kunne man tro, at den er et insekt, men den er egentlig i familie med edderkopper og andre spindlere, og den har derfor otte ben. Flåten bliver ofte kaldt en tæge, men en tæge, eller en Heteroptera, er en helt anden art. Den er et insekt, den har seks ben og den ser helt anderledes ud end en flåt. Det kan dog være lidt svært at se, fordi de begge er meget små. Desuden er en tæge helt uskadelig for både dyr og mennesker. Den hverken bider eller suger blod, så den behøver du ikke at være bange for.

Det særlige ved en flåt er, at den lever af blod fra andre dyr (herunder mennesker), og i løbet af dens liv er den nødt til at få noget blod udefra ca. tre gange. Den har tre udviklingsfaser: larve, nymfe og voksen. Første gang suger larven blod fra et lille dyr, som kommer forbi den. Anden gang får nymfen blod fra et lidt større dyr og det tredje måltid må den have fra et stort dyr – eller et menneske. Når en hunflåt har fået sit tredje og sidste måltid, kan hun lægge op til 3.000 æg under nedfaldent løv. Efter hun har lagt sine mange æg, dør hun.

En hanflåt har også brug for et stort dyr til sidst i dens livscyklus. Det gør den for at finde en hun at parre sig med.

Flåtens mave er i stand til at udvide sig rigtigt meget i forhold til dyrets størrelse. Det vil du tydeligt kunne se, når flåten har siddet og suget blod til sig på en krop i længere tid. En flåt måler i sig selv kun nogle få millimeter. Her kan den være svær at få øje på, især hvis den sidder på en hund eller en kat. Men når maven er fyldt godt op med blod, så kan den både mærkes og ses meget tydeligt. Da kan den få en diameter på op til 1½ centimeter, og bagkroppen får en gråblå farve. Flåtens størrelse hænger således sammen med både dens alder og med mængden af blod i dens mave.

Hvor lever flåten?

Flåter er meget følsomme i forhold til kulde og udtørring. Derfor lever den typisk i områder, hvor der er skov, mose, krat, højt græs og lignende planter, der kan holde på fugten. Den kan ikke flyve, så derfor må den kravle op i ca. knæhøjde for et voksent menneske eller højere end det for at kunne sidde og vente på sit tredje offer. Er det en yngre flåt, der skal have sit første eller andet måltid, behøver den ikke at kravle så højt op.

I det hele taget foretrækker en flåt at leve et sted, hvor der er varmt og fugtigt. Når du bevæger dig rundt i naturen på steder, hvor flåter kan holde tid, så er der en vis risiko for, at en flåt kravler over på dig, når du går tæt forbi den. Den er ikke umiddelbart til at se, og du kan heller ikke mærke, når den bider dig.

For at undgå at blive bidt kan du enten sørge for at klæde dig fornuftigt på. Det vil sige, at der skal være så lidt bar hud som muligt. Det kan være klogt at have lange bukser, strømper der sidder uden på bukserne, lange ærmer i trøjen og så videre. Det er nok ikke til at undgå helt, at der bliver steder på kroppen, som flåterne kan kravle hen til, men det kan hjælpe meget, at du dækker kroppen mest muligt. Noget andet – og meget effektivt, du kan gøre, er at bruge en flåtspray. Den kan du bruge præventivt, sådan at din krop bliver mindre attraktiv for flåten.

En flåt kan i princippet ikke leve indenfor. Det vil være for tørt. Men hvis den har sat sig godt fast på et menneske, et husdyr eller et kæledyr, så kan den sidde der og suge blod i op til 14 dage. Typisk vil den være tyk og mæt efter 3-4 dage og selv slippe dig og falde ned.

Selv om det er en ubehagelig tanke at have en flåt til at bore sig ind i din krop og suge dit blod, så vil den maks. kunne suge tre milliliter blod fra dig.

Hvornår er det flåtsæson?

Sæsonen for flåter er egentlig ret lang. De lever i hele den frostfrie periode. Det vil i grove træk være fra omkring marts til november, og så kan det naturligvis svinge derimellem i forhold til frosten. Højsæsonen må siges at være sommeren. Her er flåterne flest, og mange af dem har en størrelse og en alder, der kræver et blodfyldt måltid fra et stort dyr eller et menneske.

Som nymfe kan flåten godt overvintre. Hele dens livscyklus varer i cirka tre år.

Du kan dog være uheldig at blive bidt af en flåt i løbet af hele sæsonen. Tjek derfor altid dig selv og andre i husstanden for eventuelle flåtbid, når I har været en tur ude i naturen. Skovflåter findes ikke kun ude i skoven. De kan sidde alle steder i naturen – også i en park eller i en villahave.

En skovflåt er fugt- og varmesøgende. Det vil sige, at den søger hen imod de steder på kroppen, hvor der er varmest – og også gerne mest fugtigt. Det er også en fordel for flåten at bide på steder, hvor huden er tynd. Derfor skal du gennemgå din egen og andres kroppe minutiøst. Også på de mest private steder.

Tjek gerne ekstra grundigt på disse steder:

  • Armhuler
  • Knæhaser
  • Bag ørerne
  • Lysken
  • Hovedbunden
  • Skridtet
  • Nakken

Det er flåtens yndlingssteder, fordi det er der, omgivelserne er mest optimale for den. Du mærker ikke et flåtbid lige med det samme. Derfor er det super vigtigt, at du tjekker hele kroppen så hurtigt som muligt. Risikoen for, at du bliver syg af et flåtbid er størst inden for de første 24 timer.  I ca. 98 % af tilfældene vil et flåtbid være fuldstændig uskadeligt.

Hvilke symptomer er der ved et flåtbid?

Flåtbid symptomer er til at begynde med meget svage eller ikke mærkbare. Det er det lumske ved det, at du godt kan være blevet bidt af en flåt, uden du ved det. Ofte går det sådan, at du efter noget tid mærker en kløen. Lidt ligesom ved et myggestik. Men kigger du efter der, hvor det klør, vil du se, at der sidder en lille flåt fast og hygger sig. Den bider sig simpelthen fast i din hud og borer sig derind, hvor den kan komme til at suge noget blod fra dig.

Det er selvfølgelig ubehageligt, at det klør. Men de fleste vil nok opleve det som mest ubehageligt at tænke på, at der sidder et dyr delvist inde i din krop, som suger af dit blod.

Det er i sig selv ikke farligt, det er bare lidt ubehageligt at tænke på. Flåten er stadig levende, og du kan ofte se dens ben bevæge sig. Det er ikke så rart. Du vil sikkert gerne have flåten ud af din krop så hurtigt som muligt. Inden du panikker og flår den ud med det samme, så tag en dyb indånding, og sørg for, at det bliver gjort ordentligt.

En flåt vil typisk slippe taget i dig og lade sig falde ned efter 3-4 dage, når den er blevet tyk og mæt. Men da du gerne skal have den fjernet så hurtigt som muligt, og det kan være forbundet med en sygdomsrisiko, så er det en dårlig idé bare at lade den sidde.

Når du skal fjerne en flåt, kan det ske på flere måder. Du skal helst have hele kroppen med, når du fjerner den. Dens kæber sidder godt fast ned i din hud, og resten af kroppen sidder udenfor. Du skal fjerne den i et kontrolleret tag, hvor du sørger for, at du ikke får klemt på dens krop.

Du fjerner bedst flåten med en pincet, et par lange negle eller en flåtfjerner. Tag godt fat så langt nede om hovedet, som du kan komme. Drej eventuelt flåten rundt en eller et par gange, inden du trækker den langsomt ud. Nogle flåtfjernere anvender en fryseteknik, når flåten skal dræbes hurtigt og sikkert.

Glem alt om de gamle husråd, du måske har hørt om, hvordan man bedst fjerner en flåt. I værste fald gør det flåten dårlig, og den kan tømme sit maveindhold. Det er præcis det, der gerne skal undgås, når flåten skal fjernes. Det betyder heller ikke så meget, om hovedet er med ude eller ej. Det er ikke det, der gør forskellen i forhold til, om du bliver inficeret.

Når flåten er ude, kan du med fordel spritte området omkring biddet af. Mærket efter et flåtbid minder meget om et myggestik, og det kan også klø lidt. Det forsvinder typisk efter nogle dage.

Hvilke sygdomme kan et flåtbid medføre?

Det i sig selv ufarlige flåtbid kan potentielt alligevel udgøre en risiko for en kedelig bivirkning. Det er sygdommen borrelia, som ikke er til at spøge med.

Hvad er borrelia? Borrelia, eller borreliose, er en sygdom, som kan overføres via en flåts bid. Flåten er ikke selv syg, men den kan være bærer af en lille bakterie, som hedder Borrelia burgdorferi. Den bakterie kan et menneske risikere af udvikle sygdommen borrelia, eller borreliose, af. Det kan risikere at blive en temmelig alvorlig affære.

Flåter kan også være bærere af et andet virus. Det kan føre til sygdommen TBE, eller Tickborne Encephalitis, som er en yderst sjælden, men ret alvorlig hjernebetændelse. Man har hidtil konstateret flåter, som er bærere af denne virus, som er blevet overført til mennesker på Bornholm og i Sydsverige. Risikoen for TBE er langt mindre end risikoen for at få en borrelia-infektion.

Du bør derfor altid holde øje med huden omkring det sted, hvor du er blevet bidt af en flåt. Det skal du faktisk helst gøre i op til en måneds tid efter, at du er blevet bidt. Symptomer på borrelia kan nemlig vise sig i den periode.

Det skal lige nævnes, at det kun er omkring 2 % af alle flåtbid, der kan give dig borrelia-infektion. Men sker det, så skal det naturligvis tages meget alvorligt, og du skal behandles så hurtigt som muligt.

Hvilke symptomer skal du være opmærksom på efter et flåtbid?

Når du skal holde ekstra øje med det sted på kroppen, hvor du har fjernet en flåt fra, så er det fordi, der altid er en vis risiko for, at flåten kan have overført en virus til dig. I den første tid efter du er blevet bidt, er det helt normalt, at der opstår en let kløen og et rødt mærke omkring selve biddet.

Er det rødlige område mindre end en tokrone, så er det sandsynligvis bare en lokal reaktion. Rødmen vil stille og roligt aftage, og området vil ikke blive større. Her er der typisk ingen fare.

Oplever du inden for ca. fire uger, at der viser sig et ringformet rødt område, som bliver større, så er der grund til særlig opmærksomhed. Rødmen behøver ikke at være særlig kraftigt farvet, men det er klart afgrænset af en tydeligere ring. Pletten vokser over tid, og der opstår en bleghed i midten. Det kan være et tegn på, at du har fået borrelia.

En borrelia-infektion skal du altid tage meget alvorligt. Sygdommen kan godt gå over af sig selv i løbet af 2-4 uger, men det sker ikke altid. Et borrelia udslæt kan få følgeskab af andre symptomer på borrelia. Det kan være sådan noget som:

  • Feber
  • Hævelse og ømhed på bidstedet
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Ondt i ryggen
  • Svimmelhed

Disse symptomer på borrelia hører til i fase 1 ud af i alt 3 faser. Kommer du i behandling inden for denne første fase, så bremses sygdommen fuldstændigt, og du er ikke længere syg.

I løbet af fase 2 spredes bakterierne rundt omkring i kroppen, og de føres frem til forskellige organer via blodet. Nu kan du føle dig meget syg og opleve sådan noget som: feber, ondt i leddene, kraftig hovedpine og nedsat bevægelighed.

Når du til fase 3 i sygdommen, så kan du i årevis derefter opleve sådan noget som: hukommelsestab, lammelser, humørsvingninger, søvnforstyrrelser og udslæt.

Da der er tale om nogle ganske alvorlige symptomer, så giver det rigtig god mening at reagere med det samme, når du opdager de første symptomer på borrelia.

Borrelia behandling

En borrelia-infektion kan heldigvis behandles. Du kan hurtigt og nemt blive fuldstændig helbredt, hvis behandlingen sættes ind, inden sygdommen eventuelt går ind i fase 2. Derfor er det super vigtigt, at du kender de symptomer, som du skal være opmærksom på at kigge efter. Det er også vigtigt, at du søger læge, når du finder symptomer.

I nogle tilfælde kan du godt få borrelia, uden at det viser sig som en ringformet rødlig plamage med selve biddet som centrum. Derfor bør du også tænke på nogle af de øvrige symptomer, når du ved, at du har været bidt af en flåt.

Opdager du den karakteristiske røde plet, der vokser, eller er du i tvivl, om du har fået borrelia, så gå til læge. Borrelia flåtbid udseende er ret tydeligt, men rødmen kan være så svag, at du kan blive i tvivl. Det kan også godt være, at der slet ikke er noget at se. Måske har du nogen af de andre symptomer.

Når du kontakter din læge, så oplys, hvornår du er blevet bidt af en flåt og hvilke symptomer, du har. Herefter vurderer lægen, om der skal sættes en behandling i gang.

Det er heldigvis ret nemt at behandle en borrelia-infektion, når det sker, inden sygdommen udvikler sig og går ind i fase 2. Borrelia behandles med en skrap penicillin-kur. Det er oftest ikke nødvendigt med en blodprøve eller yderligere behandling. Hold dog altid øje med øvrige symptomer, selv om du har påbegyndt en penicillinkur.

Gør, hvad du kan for at forhindre et bid fra en flåt, tjek dig selv og andre for flåtbid, når I har været ude i naturen på tidspunkter og områder, hvor de kan sidde på lur. Sørg for at få fjernet flåterne så hurtigt som muligt, og hold skarpt øje med, om der opstår de typiske symptomer på borrelia. Er du blevet inficeret, så gælder det om at komme i behandling med det samme.

Køb produkter mod flåter

Flåttang

Flåttang til at fjerne flåter og tæger

Flåtspray

Spray mod flåter

Flåtfjerner

Kort til at fjerne flåter

Brækjern

Brækjern til at fjerne flåter